Øreringe til mænd

Øreringe til mænd som smykker er noget, de fleste har en holdning til. I halvfemserne var holdningen den, at det var fimset at gå med ørering i et bestemt øre.  Men pludselig blev det populært med øreringe som smykker igen, godt hjulpet på vej af diverse stjerner fra både Hollywood og sportsverdenen. Hvem har for eksempel ikke lagt mærke til, at både Cristiano Ronaldo og David Beckham har fået en helt særlig kærlighed til diamantøreringe? Stjernernes velsignelse har betydet, at øreringe til mænd igen er kommet på mode.

Men øreringe til mænd er ikke kun diamantøreringe. Der findes faktisk et hav af forskellige designs, som passer til forskellige stilarter. Mange designere henter inspiration fra Afrika, hvor øreringe altid har været populære. Andre designere holder sig til klassiske og maskuline designs og materialer, som for eksempel øreringe af stål og andre metaller. Nogle designs indebærer mere kontroversielle og nyskabende materialer, som for eksempel træ og genbrugsmaterialer.

I dag er det med andre ord slet ikke usædvanligt, at mænd går ind i en smykkeforretning og køber øreringe,hvor det i perioder var noget, som var forbeholdt kvinder.

Øreringe til ethvert formål

På trods af stigende popularitet, er der stadig mange fordomme omkring øreringe. Mange mener, at mænd med øreringe enten er fimsede, eller det stik modsatte, nemlig overdrevent maskuline rockerlignende typer. Faktum er blot, at det hele hvileri udførelsen. Hvis du bruger øreringene rigtigt og sammen med en stil, der iøvrigt fungerer, vil de tilføre din stil et pift.

Øreringe er blandt de mest populære herresmykker overhovedet. Men populariteten svinger. I firserne var øreringene ekstremt populære, da alle datidens pop- og rockstjerner brugte dem i stor stil. Så blev de lidt mindre populære, og sidst i halvfemserne kom der endnu et opsving, da for eksempel stjernerne fra Backstreet Boys næsten alle havde øreringe. I øjeblikket er opsvinget båret af Hollywood- og sportsstjerner, ligesom kendte fra hip hop-miljøet også har taget øreringene til sig.

One comment

  1. wikit siger:

    en dejlig artikel, synes også mænd med ørering kan være attraktive. Udvalget af øreringe er stort, så der er lidt for enhver smag. Tak for læsning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *